Kan du lide tal? Og kan du lide mennesker?
Så er uddannelsen som finansbachelor måske noget for dig.
Uddannelsen er målrettet rådgivningen af privat- og erhvervskunder, og der er mulighed for at specialisere sig i bank, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration og revision. Uddannelsen udruster dig både fagligt og menneskeligt med viden og værktøjer til en karriere i den finansielle sektor.
Det særlige ved Finansbachelor er, at den tager udgangspunkt i teori og metode, ligesom universiteternes bacheloruddannelser gør, men kombinerer det med et praktiske element bl.a. gennem virksomhedscases og -besøg samt et halvt års praktik.