Finansøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse inden for finans-, bank-, forsikrings-, realkredit- og ejendomsområderne.
På det faglige plan får du en solid økonomisk viden og et grundigt kendskab til praktiske finansielle funktioner. Uddannelsen styrker din personlige gennemslagskraft og dit eventuelle lederpotentiale og evnen til samarbejde på tværs af uddannelsesmæssige, kulturelle og sproglige baggrunde.
Du bliver i stand til at arbejde både nationalt og internationalt – enten som medarbejder i en virksomhed med en større økonomiafdeling eller som ekstern rådgiver i f.eks. en bank, et forsikringsselskab, et realkreditinstitut eller hos en ejendomsmægler eller -administrator.
Der starter nye hold på Finansøkonomuddannelsen to gange om året - i februar og september.