Undervisningen på de videregående uddannelser er præget af metoder som tematiseret undervisning, learning by doing, præsentationer med brug af Powerpoint og dataprojektorer, teamarbejde og flerfaglige projekter kombineret med traditionel klasseundervisning og forelæsninger. Det betyder, at undervisningen bliver både effektiv og virkelighedsnær, samtidig med at de studerende styrker deres studiekompetence og evne til at arbejde selvstændigt.
En løbende evaluering af undervisningen og uddannelserne sikrer en fortsat højnelse af kvalitetsniveauet og medfører samtidig en konstant udvikling af nye tilvalgsfag, uddannelser og uddannelsesretninger.
I menuen til højre kan du læse de seneste trivselsundersøgelser for uddannelserne Administrationsøkonom (ADM), Datamatiker (DM), Finansøkonom (FØ) og Markedsføringsøkonom (MAK).
Et højt kvalitetsniveau sikres endvidere gennem et tæt samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet, f.eks. universiteter i USA og England.
Også lærergruppen, der har en faglig baggrund med en kombination af en universitetsuddannelse og erhvervserfaring, sørger for at kvalitetsniveauet fastholdes gennem løbende faglig opkvalificering og efteruddannelse.