Jobrelateret tysk, basis
Du yder en god service, når du taler tysk med dine tysktalende kunder.
AMU-nr.: 44979. Titel: Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd.
Et grundlæggende tyskkursus for dig, som skal bruge tysk i dine jobfunktioner. Du lærer at anvende tysk i typiske og basale kommunikative situationer, så du kan udføre din daglige arbejdsfunktioner.
Målgruppe
Dette kursus henvender sig til personer, som ønsker at udbygge kendskabet til det tyske sprog og opnå større sprog sikkerhed.
Kurset retter sig officielt mod AMU-målgruppen - dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau. Medarbejdere med en højere uddannelse er selvfølgelig velkomne - blot ikke berettiget til VEU-godtgørelse.
Forudsætninger
Du skal have tyskkundskaber svarende til folkeskolens afgangsniveau og kendskab til og praktisk erfaring med at udføre bl.a. korrespondance og kundebetjening.
Formål
Det er kursets formål, at du
- kan anvende det givne fremmedsprog i typiske og basale kommunikative situationer, hvilket sætter dig i stand til at udføre dine daglige arbejdsfunktioner med anvendelse af fremmedsproget.
- på dette niveau kan bruge fremmedsproget situationsbestemt i forhold til målgruppe, sted og medie.
Udbytte
Dette kursus giver dig kompetencerne til at kunne kommunikere på tysk i typiske og basale situationer, som ikke er komplekse og avancerede. Du vil komme til arbejde både mundtligt og skriftligt med sproget – og altid med udgangspunkt i de informationssituationer, som er relevante for dig i dit arbejde med kunderne.
Indhold
På kurset arbejder vi bl.a. med:
- Sproget i forhold til målgruppen
- Forskellige medier og sprog
- Det mundtlige tysk i virksomhedens daglige arbejdsopgaver
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Varighed
37 lektioner.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Kursusmaterialer
Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter.
Kursuspris
Kurset er et AMU-kursus og delvist offentligt finansieret. Kursusprisen er afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund.
>> Få aktuelle AMU pris-informationer
Tilmelding
Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.
Er du ledig skal du benytte online tilmeldingsfunktionen her på tietgen.dk til at forhåndstilmelde dig. Tjek reglerne for kursusdeltagelse.
Pris
Kr. 890,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 2.226,50.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.