Lær mer' dansk & matematik
- værkstedsundervisning med FVU (Forberedende VoksenUndervisning).
Du bliver bedre til at læse, skrive og regne. Det styrker dine muligheder på arbejdsmarkedet og forbereder dig til en uddannelse.
Målgruppe
Forberedende VoksenUndervisning (FVU) er for dig over 18 år, som har brug for at blive bedre til dansk og/eller matematik.
Forudsætninger
Du skal være fyldt 18 år og være motiveret.
Formål
Du bliver bedre stillet i forbindelse med jobsøgning og uddannelse, når du opkvalificerer dig i dansk og/eller matematik gennem værkstedsundervisning.
Samtidig bliver du tilbudt uddannelsesvejledning og/eller hjælp til jobsøgning.
Udbytte
Efter endt kursus tilbydes du trinprøver. Samtidig skal dansk og/eller matematik ikke være den væsentligste barriere for at du får job eller starte på en uddannelse.
Hvis du starter på et meget grundlæggende niveau, kan der være behov for flere perioder.
Indhold
Første dag skal du testes. Ud fra resultatet lægger du og din underviser en plan for, hvad du skal arbejde med eksempelvis:
Dansk
Du træner i at læse dansk og at stave, skrive og forstå tekster. Teksterne kan være brugsanvisninger, ansøgninger, blade, fag tekster og aviser.
Matematik
Du genopfrisker plus, minus, gange og dividere. Du arbejder med mål, tid, og procenter. Du lærer at lave og aflæse tabeller og grafer samt lægge et budget.
Du arbejder med It i både dansk og matematik. Det virker understøttende og giver dig mulighed for at lære på en ny måde.
Eksamen
Der er ikke eksamen.
Du kan vælge at tage en prøve efter hvert trin, eller du kan fortsætte til næste trin uden prøve.
Når du har taget danskprøven på trin 4, er du danskmæssigt i stand til at starte på en videregående uddannelse.
Varighed
Kurset varer 4 uger med mulighed for forlængelse. Der er løbende optag.
Britt
Toxværd-Larsen
Telefon:
65452523
E-mail:
brit@tietgen.dk
Økonomi
Undervisning og prøver er gratis for alle over 18 år.
I din første ledighedsperiode kan du tage FVU kurser uden at bruge af din selvvalgte uddannelse. I din anden ledighedsperiode kan FVU indgå som en del af din aktivering.
For dit JobCenter er FVU undervisning omkostningsfrit, da de kan få refusion fra centrale pulje midler.
SVU
Der er mulighed for at søge Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU). Læs mere på www.svu.dk eller ring til os.
Info til JobCenter Odense
Ansatte hos Jobcenter Odense kan pr. 1.2.2012 tilmelde via Workbase:
- Lær mer´dansk (FVU-dansk) har tilbudsnummer: 1803
- Lær mer´matematik (FVU-matematik) har tilbudsnummer: 1804
Tilmelding og kontakt
Sekretær Marlene Amtrup på tlf. 65 45 25 04 eller e-mail maam@tietgen.dk