Budget som ledelsesværktøj
Anvendelse af budget som ledelsesværktøj og formidling af budgetinformationer.
AMU-nr.: 43565. Titel: Budget som ledelsesværktøj.
På dette kursus lærer du at anvende budgettet som ledelsesværktøj, om budgetteringsprocessen og at tilpasse budgetinformation, så det kommunikeres hensigtsmæssigt til medarbejderne.
Målgruppe
Kurset henvender sig til såvel kommende som nye og erfarne ledere, der ikke har en økonomisk uddannelsesbaggrund.
Kurset retter sig officielt mod AMU-målgruppen - dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau. Medarbejdere med en højere uddannelse er selvfølgelig velkomne - blot ikke berettiget til VEU-godtgørelse.
Forudsætninger
Ingen.
Formål
Formålet med dette kursus er, at du lærer at anvende budgettet som ledelsesværktøj, overskue sammenhænge mellem de forskellige budgettyper inden for eget arbejdsområde og formidle relevante budgetinformationer på det operationelle niveau.
Udbytte
Du
- får en grundlæggende forståelse for og anvendelse af budgetter.
- kan tilrettelægge budgetteringsfasen.
- kan afgrænse og bearbejde budgetinformationer, så det kommunikeres hensigtsmæssigt til medarbejderne.
Indhold
- Hvorfor budgettering?
- Formål, begreber, metoder.
- Grundlæggende indføring i budgettering og budgetters anvendelse.
- Beregninger af de tal, der indgår i budgetter.
- Budgettet som ledelsesredskab.
- Sammenhænge mellem de forskellige delbudgetter.
- Tolkning af de forskellige budgetter med udgangspunkt i forskelligt regnskabsmateriale. Hvilke konsekvenser og slutninger kan man drage.
- Vurdering af budgetter, herunder realismen i budgettet (tendensvurderinger).
- Lederrollen, eksternt og internt, i budgetfasen.
- Skal medarbejdere inddrages i budgetproceduren? (uddelegering, ansvarsområder, motivation).
- Værktøjer og metoder til afgørelse af, hvordan, hvornår og hvor meget medarbejdere og samarbejdspartnere skal informeres.
- Interessenter i budgettet og deres krav til budgettet.
- Budgetkontrol til opfølgning på aktiviteten, indtjeningen og likviditeten.
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat
Placering
Dette kursus indgår også i kompetenceforløbet
Økonomi for ledere.
Varighed
4 dage.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Kursusmaterialer
Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter.
Kursuspris
Kurset er et AMU-kursus og delvist offentligt finansieret. Kursusprisen er afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund.
>> Få aktuelle AMU pris-informationer
Tilmelding
Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.
Er du ledig skal du benytte online tilmeldingsfunktionen her på tietgen.dk til at forhåndstilmelde dig. Tjek reglerne for kursusdeltagelse.
Pris
Kr. 472,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 1.829.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.