Medarbejder i forandringsprocesser
Med de udfordringer, offentlige og private virksomheder står overfor, er den enkelte medarbejder meget mere end en brik i spillet.
AMU-nr.: 44383. Titel: Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser.
Alle virksomheder har oplevet og oplever til stadighed fundamentale ændringer såvel i organisering som i arbejdsgange.
Uden medarbejdernes aktive og konstruktive medvirken nås de tilsigtede resultater ikke. Medarbejdernes medvirken forudsætter, at de kan se sig selv og deres rolle i processen.
Målgruppe
Såvel faglærte som ufaglærte, der medvirker ved udviklingen af virksomhedens processer og organisering.
Formål
At medarbejderne får redskaber til at imødekomme de forandringer, de står overfor på arbejdspladsen, for aktivt at kunne håndtere dem konstruktivt.
Udbytte
Du lærer at forstå din egen rolle i en forandringsproces og at tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af forretningsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer relevante for din jobfunktion.
Indhold
- Viden om grundlæggende forandringsprincipper
- Viden om menneskelig adfærd i en forandringsproces
- Identifikation af egne styrker og svagheder under forandring
- Værktøjer til at bidrage i forandringsprocesser.
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis efter hvert AMU-kursus, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Varighed
2 dage.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Pris
Kr. 356,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 1.034.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.