Grundlæggende lederuddannelse
Er du til ledelsesudvikling? Mangler du eller dine mellemledere ledelsesmæssige kompetencer?
Uddannelsen retter sig mod kommende og/eller nyudnævnte (mellem)ledere, som ønsker at opnå større ledelsesfaglig indsigt og mod erfarne ledere, som har fået nye arbejds- og ledelsesfunktioner og derfor kan have behov for et brush-up kursus.
Målgruppe
Du tilhører målgruppen, hvis du er offentligt eller privat ansat indenfor service, handel eller produktion og med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervs-uddannelsesniveau. Uddannelsen henvender sig primært til nuværende og kommende ledere, som har behov for de grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse, og som har en kort uddannelsesbaggrund uden en ledelsesteoretisk basis.
Formål
Uddannelsen, der er praktisk orienteret, sigter på, at den enkelte lærer, opnår indsigt i og forståelse for grundlæggende ledelsesmæssige færdigheder. Du vil blive trænet i, hvad god ledelse er, og i vid udstrækning tages udgangspunkt i dine egne erfaringer. Målsætningen er også at kunne "flytte" nogle holdninger og dermed opnå ændret lederadfærd.
Udbytte
Disse elementer bliver belyst:
- bliv mere bevidst om ledelse
- hvad er god ledelse, og hvordan bliver jeg en god leder?
- hvad er rigtig lederstil og ledelsesmetoder i forskellige situationer?
- hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering?
- personlig planlægning - få styr på din egen tid!
- grundlæggende ledelsesværktøjer.
Denne lederuddannelse åbner også gode muligheder for at opbygge et netværk.
Indhold
Der veksles mellem korte forløb af 2-3 dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job. Hvert modul afsluttes med hjemmeopgaver, der bygger bro mellem teori og praktisk arbejde. Uddannelsen er opbygget af 6 moduler.
Modul 1: Introduktion
Modul 2: Ledelse og udvikling
Modul 3: Kommunikation
Modul 4: Situationsbestemt ledelse
Modul 5: Forandringsledelse & handlingsplan
>> Detaljeret indholdsoversigt
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Varighed
13 dage.
Eiler
Skovbjerg
Telefon:
65452044
E-mail:
eisk@tietgen.dk
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Pris
Kr. 2.288,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 6.471.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.