MBTI® eller JTI®? 

TietgenSkolen er autoriseret udbyder af begge tests. 

Både Myers-Briggs Type Indikator® og Jungiansk Type Indikator® bygger på C.G. Jungs typelære. Mennesker er grundlæggende forskellige, og det viser sig først og fremmest i indstilling i forhold til den ydre eller indre verden og i en forskellig måde at opfatte og vurdere på.

Typebeskrivelserne og de forskellige begreber er også de samme ved brug af de to værktøjer, lige som TietgenSkolens måde at tilrettelægge forløb på er mere afhængig af kundens ønsker og behov end af, hvilket af de to værktøjer man vælger at bruge.

Hvad er så forskellen?

MBTI® er udviklet af amerikanerne Katharine Briggs og Isabel Myers. Første version udkom allerede i 1954.
JTI® er udviklet af de norske psykologer Thor Ødegaard og Hallvard E. Ringstad og er relativt ny. Udviklingen påbegyndtes i 1998 og blev introduceret i Norge i 2001, i Danmark 2003.

MBTI® har 88 spørgsmål, hvor besvarelsen er tvunget valg mellem 2 udsagn eller mellem 2 ord.
JTI® har 56 spørgsmål. Besvarelsen er tvunget valg mellem 2 udsagn – ikke ord. Til gengæld er de sidste 4 spørgsmål et tvunget valg mellem en lidt længere beskrivelse af 2 persontyper.

Spørgsmålene har forskellig udformning i de to spørgeskemaer, og scoringen vægtes lidt forskelligt – den største forskel ligger i afklaring af Tænke-/Følefunktionen.

Både MBTI® og JTI® findes i elektronisk og i papirudgave. 

>> MBTI® eller JTI®?

Flere info?

Kontakt projektleder Lillian Fannikke på tlf. 65 45 20 07 eller mail.