Mindfulness 

Trænger du til at træne din opmærksomhed? Reducere stress og øge din kreativitet? Styrk din mentale fitness med Mindfulness.

Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning, hvor du opøver evnen til at være til stede i nuet, og hvor du genopdager dit sind. Metoderne har rødder i østlig meditationspraksis. De hviler på et videnskabeligt grundlag og tilbydes på TietgenSkolen i en ikke-religiøs ramme.

Mindfulness er både en måde at være, arbejde og leve på - med fuld opmærksomhed – og en meditationsteknik, hvor du får flere ressourcer til rådighed for dig selv og andre. Du øver en basisholdning, som er grundlaget for din gøren og laden, og som kræver træning og indsats.

I forretningsmæssige termer kan vi kalde Mindfulness for meditationens ”performance” effekt. Den regelmæssige daglige meditation kan ses som mental fitness, der holder dig i god psykisk og mental form. Mindfulness anvendes i organisationer i forbindelse med konflikthåndtering, i kreative sammenhænge og også som værktøj i sportspsykologi og mentaltræning.

Kursus med otte sessioner à 2½ time. Et pusterum fra hverdagens travlhed og jag. Opmærksomhedstræning, stressreduktion og forøget kreativitet.

Målgruppe

Målgruppen til dette kursus er alle, som ønsker redskaber til øget mental opmærksomhed, stressreduktion og fysisk opladning.

Formål

Formålet er at give dig en oplevelsesorienteret tilgang til opmærksomhedstræning og reduktion af stress.

Mange mennesker oplever, at de meget af tiden er optaget af tanker om fortiden eller har bekymrende tanker om fremtiden. Det kan gøre det vanskeligt at være tilstede i nuet og medfører, at man går glip af meget, fordi tankerne er et andet sted.

Når tankerne er et andet sted end omkring det, man gør lige nu, kan man tale om, at vi fungerer i en form for "automatpilot-funktion".

Undersøgelser har vist, at der, når man er for meget i "automatpilot-funktionen", kan opstå en tilbøjelighed til, at man bliver revet med af negative tanker og følelser. Derved øges risikoen for bekymring, angst og stress.

Mindfulness meditation er ikke værdiladet i sig selv. Det er en teknik, hvor opmærksomheden rettes mod det, som foregår i ens eget liv, og den udøvende kan opnå dybere forståelse og glæde i det daglige liv. Der er opfølgning hver eneste mødegang.

Det overordnede formål kan beskrives som en træning i øget evne til at kunne hvile i sig selv og være helt tilstede.

Udbytte

Du lærer Mindfulness meditations- og opmærksomhedstræning trin for trin. Bliver opmærksom på automatiske tankemønstre og lærer at fastholde nuet og være nærværende. Din opmærksomhed og koncentration styrkes. Din mentale og fysiske puls sænkes, og du får ladet op.

Arbejdsformen på kurset vil være oplevelsesorienteret. Der vil være mindre hjemmeopgaver mellem de enkelte mødedatoer.

Undervisningsmaterialer udleveres under kurset. Der vil være trænings CD for praksis mellem kursusdagene.

Indhold

  • Hvad er Mindfulness.
  • Et 3 minutters pusterum.
  • Indsigt og selvregulering.
  • Autopiloten - skift mentalt gear.
  • Formel og uformel meditation.
  • Varighed

    8 sessioner af 2½ time.

    Kontaktinformation

    Tietgen KompetenceCenter, Odense NV
    Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV
    Telefon: 65 45 20 01

    Sekretær
    Marianne Friis Nielsen
    Telefon: 65452002
    E-mail: mafr@tietgen.dk

    Projektleder
    Eiler Skovbjerg
    Telefon: 65452044
    E-mail: eisk@tietgen.dk

    Pris

    Kr. 2.495,00. Kursusgebyret er ekskl. moms. Privatpersoner er momsfritaget. Materialer & forplejning er inkluderet i kursusgebyret.
    Kviknr.: 1873

    Kontaktinformation

    Tietgen KompetenceCenter, Odense NV
    Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV
    Telefon: 65 45 20 01

    Sekretær
    Marianne Friis Nielsen
    Telefon: 65452002
    E-mail: mafr@tietgen.dk

    Projektleder
    Eiler Skovbjerg
    Telefon: 65452044
    E-mail: eisk@tietgen.dk