Læs deltagernes mening 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karen Pedersen har deltaget
på NLP - et udviklingsværktøj

 

 

 

 Jeg har fået en masse værktøjer ...

Karen Pedersen har deltaget på NLP - et udviklingsværktøj. Hun arbejder som receptionist og korrespondent.

- … allerede den første dag fik jeg så meget med hjem – ud over et hoved fuld af nye indtryk. Mit faglige udbytte har været stort, idet jeg har fået en masse værktøjer, som jeg skal lære at bruge i dagligdagen. Jeg har lært at trække vejret, stoppe op og sige fra. Jeg har lært at acceptere, at vi ikke er ens og derfor heller ikke opfører os og tænker ens. Man får mod og mere selvtillid, så man tør sige fra og sige sin mening. Personligt har jeg også lært, at for høje forventninger til mig selv, giver megen stress.

Det at være på skolebænken igen – sammen med ”ligesindede” gav mig enormt meget. Man åbner sig over for folk, man aldrig har set før. De har ingen fordomme, og man finder også ud af, at de kan lide en, som man er. Desuden finder man ud af at høste af hinandens erfaringer – man både giver og tager fra hinanden. Man lærer at acceptere andre, deres problemer og at være lydhør – ting man kan tage med tilbage til sit arbejde og sit privatliv – der er jo altid et eller andet, man er god til. Desuden lærte jeg også, at andre godt kan tage ansvar for sig selv, og at jeg ikke behøver at tage det hele på min kappe.

Mit råd til kommende deltagere på NLP er: Giv ikke op – sug til dig – giv fra dig – erkend, at vi alle er individer med individuelle behov.