CSR 1: Ledelse, vision & værdier 

Voksende ønsker og krav til etiske, miljømæssige og sociale forhold er dag-ligdag for mange virksomheder i Danmark.

Nutidens og fremtidens globale kritiske forbrugere fordrer gennemsigtighed ift. producenters, leverandørers, samarbejdspartneres og egne forhold, når det gælder social ansvarlighed.

Vi tager fordringen alvorligt og tilbyder et CSR forløb, der giver

  1. Viden om hvad CSR er som filosofi og forretningsområde.
  2. Mulighed for at i gangsætte eller fortsætte virksomhedens CSR arbejde.

Denne del af forløbet er på 5 dage i alt. Vi har tilrettelagt modulet hen over 2 måneder med ca. 14 dages interval.

Målgruppe

Ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder.

Formål

Det er vort mål at inspirere ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder til at definere og arbejde med netop dén form for CSR, der giver mest mening for dem – en CSR der understøtter virksomhedens aktuelle og potentielle forretningsområder.

Udbytte

Forløbet giver brugbar og konkret viden om, hvorledes virksomheden via CSR aktiviteter styrker dets interne og eksterne image og omdømme, differentierer sig, øger markedsandele og øger indtjeningen.

Indhold

Modulet er sammensat af AMU-kurser:

Ledelsesværktøjer til CSR - 1 dag
AMU-nr. 45568: Virksomhedens sociale ansvar - et ledelsesværktøj

Du kan planlægge og igangsætte aktiviteter i relation til din virksomheds sociale ansvar (også kaldet CSR = Corporate Social Responsibility).

  • Hvordan vælger du aktiviteter,der er relevante og realistiske for din virksomhed?
  • Med hvilke konkrete værktøjer kan du planlægge og igangsætte aktiviteter inden for CSR i din virksomhed?
  • Hvordan passer CSR aktiviteterne med din virksomheds overordnede mål?

Inddrag dine medarbejdere - 3 dage
AMU-nr.43563: Medarbejderinvolvering i ledelse

Du lærer at skabe optimale betingelser og igangsætte udviklingsprocesser, der fremmer medarbejderens motivation, effektivitet og tilfredshed. Derudover arbejder du med at analysere og fastlægge faktorer, der styrker det sociale arbejdsmiljø i din virksomhed.

  • Hvordan påvirker din ledelsesstil virksomhedens trivsel?
  • Hvilke krav stiller forandringsprocessen til dig som leder?
  • Hvordan inddrager du medarbejderne i forandrings- og udviklingsprocessen?

CSR i personalepolitikken - 1 dag
AMU-nr. 40387: HR-strategi i HR-medarbejderens funktion

Du kan vurdere HR-strategiens betydning for udførelsen af opgaver i forbindelse med rekruttering, udvikling, fastholdelse og afvikling af medarbejdere. Du kan relatere virksomhedens HR-strategi til relevante funktions-områder.

  • Hvordan udarbejder du retningslinjer på specifikke CSR-områder?
  • Hvordan fører du din virksomheds samfundsengagement ud i praksis?

Eksamen

Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis efter hvert AMU-kursus, hvis du har deltaget aktivt, løst de stillede opgaver, og efter underviserens vurdering opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.

Placering

Dette modul indgår i CSR-uddannelsen.

Varighed

5 dage. Du kan deltage i hele modulet eller udvælge enkelte AMU-kurser efter behov.

Deltagerantal

Minimum 20.

Kontaktinformation

Projektleder
Anette Lykke Jensen
Telefon: 65452547
E-mail: anlj@tietgen.dk

Praktiske oplysninger

Modulet gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse i samarbejde mellem Kursuscentret, Svendborg og Tietgen KompetenceCenter, Odense. Vi tager forbehold for lov- & bekendtgørelsesmæssige ændringer.  

Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.

>> Regelsæt & praktiske info

Kursuspris

Modulet er sammensat af AMU-kurser og delvist offentligt finansieret. Kursusprisen er afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund.

>> Få aktuelle AMU pris-informationer

Tilmelding

Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.

Er du ledig, skal du tilmelde dig via kursussekretæren.

Pris

Kr. 830,00. Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:

1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 2.704,50.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.
Kviknr.: 6828

Kontaktinformation

Projektleder
Anette Lykke Jensen
Telefon: 65452547
E-mail: anlj@tietgen.dk

Kursusinfo

Kursussekretær

Hanne Møller Petersen
tlf. 72 22 57 35 eller mail.