Assertionstræning
Styrk din gennemslagskraft
At være assertiv vil sige at være i stand til at udtrykke sine behov og holdninger på en måde, så hverken personen selv eller andre nedgøres eller mister den menneskelige ligevægt.
Målgruppe
Målgruppen til dette kursus er personer, der ønsker at styrke deres personlige gennemslagskraft og har lyst til at lære mere om kommunikation.
Udbytte
Du får redskaber til at fastholde dine personlige synspunkter, udtrykke dig klart og direkte uden at underkende dig selv og samtidig udvise respekt og interesse for andres synspunkter.
Indhold
Gennem assertionstræning
- får du indsigt i dine personlige ressourcer og gennemslagskraft
- vil du kunne kommunikere og give feedback på en mere hensigtsmæssig måde
- bliver du opmærksom på, hvilke signaler du sender til dine omgivelser, og hvilke motiver du bliver tillagt
- får du sagt din mening og bevarer samtidig respekten over for dig selv og dine medmennesker
- øger du dit selvværd og påvirker dermed dit liv positivt
Efter den første kursusdag afprøver du assertionsøvelserne i din egen dagligdag bl.a. med henblik på at udveksle og evaluere erfaringer på sidste kursusdag.
Varighed
2 dage.
Pris
Kr. 3.450,00.
Kursusgebyret er ekskl. moms.
Privatpersoner er momsfritaget.
Materialer & forplejning er inkluderet i kursusgebyret.