Et samarbejde mellem Jobcenter Odense, Lær Dansk og Tietgen KompetenceCenter.
Målgruppe
Familiesammenførte indvandrere, som ikke modtager offentlig forsørgelse men er omfattet af integrationsloven. Du deltager samtidig i et danskuddannelsesforløb.
Du har kun været kort tid i Danmark, men kan kommunikere på engelsk (eller dansk).
Formål
Kurset giver dig bedre chancer for hurtigst muligt at få afklaret dine muligheder for at begynde på uddannelse, komme i arbejde eller planlægge nødvendig opkvalificering.
Indhold
- Personlig afklaring af dine ressourcer i forhold til det danske arbejdsmarked.
- Afdækning af dine ønsker om uddannelse og job.
- Afdækning af erhvervserfaring.
- Vurdering af din tidligere skole- og uddannelsesbaggrund på baggrund af eventuelle eksamenspapirer.
- Meritafklaring.
- Afdækning af dine it-færdigheder, regnefærdigheder og kommunikationsfærdigheder for at kunne tilbyde opkvalificeringsmuligheder.
- Fagunderstøttende dansk og introduktion til arbejdsmarkedet.
- It-opkvalificering
- I forbindelse med kurset udarbejdes der en karriereplan.
- Løbende individuel vejledning.
Forløbet er sammensat af følgende AMU-kurser:
AMU nr. 40081: IKV F/I
AMU nr. 40137: Fagunderstøttende dansk som andet sprog F/I
AMU nr. 40535: Introduktion til det danske arbejdsmarked F/I
AMU nr. 44343: Regneark
AMU nr. 44349: Tekstbehandling
AMU nr. 44373: Power Point.
Deltagelse
Du skal henvises til kurset efter aftale med din sagsbehandler. Det er frivilligt at deltage i kurset, men der vil i hele forløbet være kontakt til din sagsbehandler.
Praktiske oplysninger
Undervisningssted
- Tietgen KompetenceCenter, Ejlskovsgade 3, 5100 Odense
Undervisningsdage
- Tirsdage og torsdage kl. 8.30-14.00
Varighed
- 13 uger
Ferie
- Vi følger sprogskolens og øvrige skolers ferie
Kontaktperson
Projektkoordinator Elsebeth Petersen.
Mobil: 40 52 66 75
Tlf. direkte: 65 45 25 32
Mail: elpe@tietgen.dk