AspIT 

En uddannelsesmodel for unge med Aspergers Syndrom - fokuseret it-talent til dansk erhvervsliv.
 

 

Der findes en gruppe af unge mennesker, som har et særligt talent for it. Hos AspIT kalder vi det fokuseret talent. Vores elever kan ofte koncentrere sig og fokusere på et enkelt emne over lang tid og har et normalt til højt intelligensniveau. 

Uddannelsesmodellen

Derfor tager uddannelsesmodellen på AspIT netop udgangspunkt i disse særlige evner og matcher dem med indlæring på elevernes præmisser. Det vil sige trygge rammer, små undervisningshold og en hverdag præget af faste procedurer.

AspIT er en erhvervsrettet, informationsteknologisk og personlig udviklende uddannelsesmodel.

AspIT udvikler talentet til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at modtage undervisning på et it-mæssigt højt fagligt niveau, gennemføre praktikforløb samt løse konkrete opgaver for virksomheder, når dagligdagen som ansat melder sig efter tre års uddannelse.

Uddannelsesmodellen tog sit udgangspunkt hos en gruppe dynamiske initiativtagere i Vejle og er i dag et tilbud på flere erhvervsskoler til unge med Aspergers Syndrom.

>> Download brochure (pdf)

>> Uddannelsesforløbet

>> Den pædagogiske platform

>> Individuel undervisning & vejledning

>> Flere informationer & informationsmøder

Kviknr.: 5525
AspIT