Tekstbehandling til administrative opgaver
Opnå større sikkerhed i arbejdet med de forskellige opstillingsmuligheder i tekstbehandling.
AMU-nr.: 40752. Titel: Anvendelse af etb til administrative opgaver.
Tekstbehandlingsprogrammet rummer mange muligheder for valg af funktioner eller værktøjer, når du skal stille en tekst pænt og professionelt op i et dokument. Du kan benytte tabulatorer, indrykninger, punktopstillinger og tabeller.
På dette kursus får du en kort introduktion til programmets værktøjer og muligheden for at arbejde praktisk med disse faciliteter for der igennem at blive bedre til selvstændigt at vælge det mest optimale værktøj til en given opgave.
Målgruppe
Dette kursus retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender it regelmæssigt.
Forudsætninger
Ingen formelle krav om forudsætninger men du vil få størst udbytte af kurset, hvis du har deltaget på kurset
"Indskrivning og formatering af tekster".
Formål
Formålet med dette kursus er, at du kan anvende tekstbehandlingsprogrammets brugerflade og basale funktioner til at bestride daglige administrative tekstbehandlingsrutiner fx. brevskrivning og rapportering på en effektiv og hensigtsmæssig måde.
Udbytte
Du lærer at vurdere dine muligheder for anvendelse af forskellige værktøjer eller faciliteter i tekstbehandlingsprogrammet i forbindelse med tekstopstillinger - herunder tabulatoropstillinger, punktopstillinger og tabeller.
Indhold
Korte gennemgange af opstillingsfaciliteter i tekstbehandlingsprogrammet og praktisk opgaveløsning med værktøjerne, herunder
- tabulatoropstillinger
- punktopstillinger
- indrykning af tekst
- tabeller
- indsættelse og formatering af billeder og anden grafik.
Program
På dette kursus arbejder du i Word 2007.
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Kursusmaterialer
Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende kan købe på Tietgen KompetenceCenter.
Pris
Kr. 118,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 636,50.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.