Regneark til talbehandling
Du kommer i gang med regneark og lærer de grundlæggende regnearksfunktioner og -faciliteter.
AMU-nr.: 44343. Titel: Anvendelse af regneark til talbehandling.
På kurset lærer du de grundlæggende regnearksfunktioner og faciliteter, så du kan redigere i eksisterende regnearksopstillinger og oprette og opstille enkle regneark på en overskuelig og præsentabel måde.
Herudover lærer du at illustrere regnearksdata grafisk i form af diagrammer samt at sortere og filtrere lister.
Målgruppe
Dette kursus henvender sig til personer, som skal i gang med at arbejde med regneark eller som arbejder med indtastning og redigering af en virksomheds regneark og ønsker større forståelse for sammenhængene i programmet samt dets muligheder.
Forudsætninger
Ingen. Det vil dog øge dit kursusudbytte, hvis du har grundlæggende kendskab til brug af Windows og behersker brugen af mus og tastatur.
Formål
Formålet med dette kursus er at
- du kan anvende elektroniske masseproduktionsfunktioner ved udarbejdelse af adresselister og labels i forbindelse med udsendelse af virksomhedens dokumenter, f.eks. breve og e-mails.
- du kan selvstændigt vurdere anvendelsen af masseproduktionsfunktionerne i forhold til opgavens karakter sat i forhold til en tidsmæssig gevinst ved at anvende funktionen frem for manuel udførelse.
Udbytte
Du lærer at oprette og gemme regneark, så de efterfølgende kan åbnes og redigeres på ny. Du lærer at formatere dine opstillinger og at udskrive dem med det ønskede layout. Du lærer desuden at oprette enkle formler og at benytte nogle af programmets indbyggede muligheder for beregninger. Du opnår færdigheder og kendskab til regneark, som efterfølgende kan understøtte dig i det daglige arbejde med brug af regneark til eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister og varefortegnelser.
Indhold
- Introduktion til regneark
- indskrivning
- markering af celler, rækker og kolonner
- formatering, fx ændring af skrifttype, -størrelse, -farve, fletning af celler, antal decimaler og kantstreger
- Redigering i regneark
- indsætte og slette rækker og kolonner
- klippe (flytte) og kopiere celler, der fx indeholder formler
- Formler
- oprette formler, der benytter de fire regnearter
- anvende enkle indbyggede funktioner fx sum eller gennemsnitsberegninger
- benytte relativ eller absolut (fast) reference til andre celler i dine formler
- Sideopsætning og udskrivning
- stående og liggende papirformat
- margener
- sidehoved og sidefod med fx sidetal og dato
- udskriftsmuligheder - fx. skalering og udskrivning af rækker eller kolonner på alle sider.
- Diagrammer
oprettelse af nye eller redigering af eksisterende diagrammer (diagramtyper, diagramindstillinger og formateringsmuligheder)
- Lister
Inden for større sammenhængende dataområder arbejder du med
- sortering
- filtrering, dvs. udtræk af data.
Program
På dette kursus arbejdes i Excel 2007.
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Placering
Varighed
3 dage.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Kursusmaterialer
Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter.
Kursuspris
Kurset er et AMU-kursus og delvist offentligt finansieret. Kursusprisen er afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund.
>> Få aktuelle AMU pris-informationer
Tilmelding
Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.
Er du ledig skal du benytte online tilmeldingsfunktionen her på tietgen.dk til at forhåndstilmelde dig. Tjek reglerne for kursusdeltagelse.
Pris
Kr. 534,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 1.523.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.
Datooversigt