Billedredigering 

Du lærer at redigere dine digitale billeder og optimere dem til det medie, de skal anvendes i.

AMU-nr.: 45859. Titel: Billedredigering i medarbejderens jobfunktion.

På dette kursus lærer du at foretage billedredigering til brug i opgaver omkring dokumentations- eller præsentationsmateriale til fx salg, hjemmesider, håndbøger, vejledninger, undervisningsmateriale m.m.

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til alle, som ønsker at lære, hvordan digitale billeder behandles og optimeres til web, print eller tryk.

Forudsætninger

Vi anbefaler, at du har grundlæggende kendskab til anvendelse af mus og tastatur samt filhåndtering (gemme, åbne og lukke filer).

Formål

Kurset sigter mod at give dig et grundlæggende kendskab til Photoshop, så du kan arbejde selvstændigt med mindre grafiske opgaver. Kurset er baseret på konkrete øvelser med Photoshop og brugen af programmets værktøjer, paletter og menuer.

Indhold

  • digitale billeder
  • Photoshops anvendelsesmuligheder
  • justeringer (niveauer, kurver, farver, kontrast, skarphed m.fl.)
  • farver og farvemodeller (RGB, CMYK mv.)
  • tekstmuligheder
  • lag, masker og gennemsigtighed (lag, justeringslag, lagmasker)
  • fritlægning og sammenkopiering af billeder
  • udvælgelser (lasso, tryllestav mv.)
  • billedmanipulering
  • tilretning af billeder (opløsning, beskæring, skærmmål, trykstørrelse)
  • optimering af billeder til internet og tryk (filformat, filstørrelse, komprimering mv)
  • filformater og filstørrelser.

Programversion

Adobe Photoshop CS4.

Eksamen

Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis efter hvert AMU-kursus, hvis du har deltaget aktivt og opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.

Varighed

2 dage.

Kontaktinformation

Tietgen KompetenceCenter, Odense C
Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C
Telefon: 65 45 25 25

Sekretær
Marianne Aalykke
Telefon: 65452509
E-mail: maaa@tietgen.dk

Praktiske oplysninger

Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.

 >> Regelsæt & praktiske info 

Kursusmaterialer

Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter. 

Tilmelding

Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.

Er du ledig, kan du forhåndstilmelde dig online her på tietgen.dk.

Pris

Kr. 352,00. Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:

1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 1.095.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.
Kviknr.: 5947

Kontaktinformation

Tietgen KompetenceCenter, Odense C
Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C
Telefon: 65 45 25 25

Sekretær
Marianne Aalykke
Telefon: 65452509
E-mail: maaa@tietgen.dk