Integration mellem adm. it-systemer
Få kendskab til integrationsmulighederne mellem kontorpakkens programmer.
AMU-nr.: 45782. Titel: Integration af data mellem adm. it-systemer.
På dette kursus får du kendskab til udveksling af data mellem kontorpakkens programmer og lærer at udvælge de bedst egnede programmer og integrationsmuligheder i forhold til specifikke opgaver.
Målgruppe
Kurset retter sig officielt mod AMU-målgruppen - dvs. personer med en uddannelsesmæssig baggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau, og som herved er berettiget til VEU-godtgørelse. Medarbejdere med en højere uddannelse er også velkomne til at deltage, men på andre betingelser.
Kurset henvender sig til alle, der ønsker at kunne udveksle data mellem og anvende integration af programmerne i kontorpakken.
Forudsætninger
Ingen - det vil dog give dig langt større kursusudbytte og forståelse for emnerne, hvis du har et grundlæggende kendskab til kontorpakkens programmer
Formål
Formålet med dette kursus er, at du
- på en hensigtsmæssig måde kan genanvende og integrere data mellem administrative it-systemer fx mellem regnskabsprogram og regnearksprogram, mellem regnearksprogram og præsentationsprogram, mellem databaseprogram og regnearksprogram/tekstbehandlingsprogram til specifikke opgavetyper.
- kan anvende de bedst egnede værktøjer i forbindelse med genanvendelse og integration, således at arbejdsopgaven løses rationelt og databehandlingsmæssigt korrekt.
Udbytte
Du lærer at integrere data og opgaver mellem tekstbehandling, regneark, database samt præsentationer. Du vil også lære at anvende det mest rationelle program til den konkrete opgave.
Indhold
- E-mail som integreret del af de øvrige programmer i kontorpakken.
- Udveksling af data og integration mellem tekstdokumenter.
- Brug af data fra regneark i tekstbehandling eller præsentation, herunder genbrug af data og diagrammer samt brevfletning med adresser fra regneark.
- Integration af regneark i tekstbehandling, herunder beregninger i et tekstdokument.
- Brug af data fra en database i tekstbehandling og regneark, herunder brevfletning med data fra database.
- Overførsel og brug af data fra regnskabsprogram i regneark.
- Oprettelse af kæder ved brug af data samt oprettelse og brug af hyperlinks.
Program
På dette kursus arbejder du i MS Office 2007 og anvender data fra Microsoft Dynamics C5.
Eksamen
Der er ikke eksamen. Du modtager et kursusbevis, hvis du har deltaget aktivt, løst de stillede opgaver og efter underviserens vurdering opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.
Placering
Dette kursus indgår også i kompetenceforløbet Allround sekretær.
Udbydes også i Åbent It-værksted.
Varighed
2 dage.
Praktiske oplysninger
Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.
>> Regelsæt & praktiske info
Kursusmaterialer
Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter.
Kursuspris
Modulet er sammensat af AMU-kurser og delvist offentligt finansieret. Kursusprisen er afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund.
>> Få aktuelle AMU pris-informationer
Tilmelding
Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.
Er du ledig skal du benytte online tilmeldingsfunktionen her på tietgen.dk til at forhåndstilmelde dig. Tjek reglerne for kursusdeltagelse.
Pris
Kr. 236,00.
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 1.034.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.