Effektiv brug af mail & kalender 

Lær på dette kursus over 2 aftener at bruge din e-mail og kalender mere effektivt.

AMU-nr.: 40749. Titel: Effektiv anvendelse af e-mail & kalendersystemer.

På dette kursus får du en gennemgang af de mange funktioner i et post-og kalenderprogram, så du kan styre de mails du sender til og modtager fra din omgangskreds og håndtere dine aftaler.

Målgruppe

Kurset retter sig officielt mod AMU-målgruppen, dvs. faglærte/ufaglærte personer med maksimalt en erhvervsuddannelse. Personer med en højere uddannelse er også velkomne til at deltage, men på andre betingelser.

Forudsætninger

Ingen krav til forudsætninger. Du får dog mere ud af kurset, hvis du har et grundlæggende kendskab til brug af pc.

Formål

Formålet med dette kursus er, at du

  • effektivt og hensigtsmæssigt kan håndtere daglige kommunikationsrutiner gennem anvendelse af e-mails fx automatiseringer ved afsendelse og modtagelse af e-mails.
  • kan sikre møde- og aftaleaktiviteter gennem anvendelse af kalendersystemet fx håndtering af flere kalendere, udgivelse af kalendere og mødeplanlægning.
  • kan følge egne og andres arbejdsopgavers gennemførelse ved hjælp af opgavestyring fx påmindelser, organisering og deling.

Udbytte

Du lærer at udnytte dit mail- og kalenderprogram rationelt og anvende de mange muligheder i post-programmet.

Indhold

Mail
– modtage, læse og sende e-mails
– vedhæfte filer samt læse og gemme vedhæftede filer
– oprette og anvende afsendersignatur
- slette og arkivere e-mails
- anvende flag til opfølgning
– tilpasse skærmens udseende (brugergrænsefladen)

Kontaktpersoner
- oprettelse og vedligeholdelse af kontaktpersoner og grupper (distributionslister)

Kalender
– oprette aftaler og mødeindkaldelser i kalender
– deling af kalender

Opgaver
– oprette, tildele og afslutte opgaver

Program

På dette kursus arbejder du i Outlook 2007.

Eksamen

Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis efter hvert AMU-kursus, hvis du har deltaget aktivt, løst de stillede opgaver og efter underviserens vurdering opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.

Varighed

2 aftener.

Kontaktinformation

Forplejning

Der er ikke forplejning med i prisen. Du har mulighed for at købe sandwich og drikkevarer i kantinen.

Kursusmaterialer

Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende kan købe på Tietgen KompetenceCenter.

Tilmelding

Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.

Er du ledig, kan du forhåndstilmelde dig online her på tietgen.dk.

Pris

Kr. 178,00. Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:

1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 636,50.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.
Kviknr.: 6863

Kontaktinformation