Gennem de sidste 15 år har vi arbejdet med at afklare, målrette og kompetenceudvikle gruppen af ledige - såvel i forhold til kommunalt som statsligt finansierede indsatser og forløb som på mere individuel basis via vores vejledningsindsats og ”åben vejledning”.
Vi oplever i disse år en stigning i henvendelser på selvstændigt initiativ, og vi afklarer/vejleder disse ledige borgere i forhold til kompetencer, job– og karrieremål, arbejdsmarkedets behov, omskolingsmuligheder, muligheden for brancheskift samt i forhold til de beskæftigelsesrettede foranstaltninger, der står til rådighed for borgeren - her især praktik og løntilskud.
Derudover arbejder vi med personlig motivation, drive, selvstændighed og ansvar men har også tid til og øje for at afklare og eliminere de eventuelle personlige eller basale faglige barrierer, der måtte forhindre tilbagevenden / indtræden på arbejdsmarkedet.
TKC har et stærkt og solidt kendskab til det lokale og regionale arbejdsmarked og har et meget omfangsrigt kundenetværk blandt de små og mellemstore virksomheder på Fyn og i trekantsområdet. Vi har igangværende aktiviteter og domicil i Nyborg, Middelfart og Odense.
Tietgen KompetenceCenter er en aktiv spiller i tilbudsgivning og er, som den valgte leverandør, med til at løse de nuværende og kommende kommunale beskæftigelsesopgaver.