Uddannelsesinstitutionerne foretager evalueringer af AMU-uddannelser (ArbejdsMarkedsUddannelser) på Undervisningsministeriets hjemmeside www.viskvalitet.dk.
I systemet vurderer deltagerne deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende.
Der er indlagt nogle regler for fremvisning af resultater. Reglerne er, at der kun kan ses resultater for måling af deltagertilfredshed, når minimum 35 deltagere har svaret. For virksomheder er grænsen 5 besvarelser. Det sker for at sikre anonymiteten i undersøgelserne og for, at resultaterne ikke præges for meget af enkeltpersoners holdninger.
Det er det generelle billede, der er mest interessant, når man skal se på, hvordan det går på en uddannelse eller et uddannelsessted, ikke om den enkelte, der svarer på et spørgeskema, har en god eller dårlig dag.
Resultaterne hentes direkte på www.viskvalitet.dk, hvor du kan læse meget mere om AMU-uddannelserne og evalueringsprincipperne.