Fundraising & projektudvikling 

Offentlige og private fonde og puljer kan gavne din virksomheds værditilvækst.

AMU-nr.: 42831. 45987. Titel: Ansøgning af projektmidler, nationalt & i EU. Projektudvikling & gennemførsel.

På kurset får du overblik over hvilke fonde og puljer – både nationalt såvel som på internationalt plan – der vil kunne anvendes for at forbedre din turistvirksomheds indtjening og profilering. 

Går du fx med ideer om at renovere, bygge til, udvikle nye aktiviteter, samarbejder eller indtage nye forretningsområder kan projektmidler virkeliggøre dette.

Der er bl.a. gunstige muligheder for de virksomheder, der er beliggende i yderområder, for små virksomheder, for grønne/alternative virksomheder og for virksomheder, som ønsker at indgå i projektsamarbejder med offentlige institutioner, kommuner eller vidensinstitutioner.

Målgruppe

Medarbejdere beskæftiget med udviklingsprojekter og fundraising.

Kurset retter sig mod AMU-målgruppen - dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau. Medarbejdere med en højere uddannelse er selvfølgelig velkomne - blot ikke berettiget til VEU-godtgørelse.

Udbytte

Der findes et hav af offentlige og private finansieringsmuligheder – vi giver dig et overordnet overblik og arbejder med at navigere i dette hav. For det er meget vigtigt, at du definerer din evt. idé i forhold til ansøgnings- og fondskriterierne.

Indhold

På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Overblik over fonde og puljer – nationale/internationale – offentlige/private
  • Informationsbehov ved fondsafsøgning – målrettet en evt. konkret projektidé
  • Projektansøgningens indhold og fondes/puljers krav til dokumentation
  • Projektets faser og handlingsplan herunder forberedelse, start, gennemførsel, til afslutning, forankring og del- og slutrapportering

Eksamen

Der er ikke eksamen. Du modtager et bevis efter hvert AMU-kursus, hvis du har deltaget aktivt, løst de stillede opgaver, og efter underviserens vurdering opfyldt kursets mål med tilfredsstillende resultat.

Varighed

4 dage.

Kontaktinformation

Tietgen KompetenceCenter, Odense C
Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C
Telefon: 65 45 25 25

Sekretær
Charlotte Birkshøj Friis
Telefon: 65452507
E-mail: chfr@tietgen.dk

Praktiske oplysninger

Tjek regelsættet ved deltagelse i AMU-kurser & -moduler. Få info om VEU-godtgørelse og andre tilskud. Få styr på reglerne for framelding og udeblivelse.

>> Regelsæt & praktiske info

Kursusmaterialer

Du låner kursusmaterialer, som du efterfølgende har mulighed for at købe på Tietgen KompetenceCenter. 

Tilmelding

Er du i job, skal du benytte den landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse via det indsatte link under kursusperioden.

Er du ledig, kan du forhåndstilmelde dig online her på tietgen.dk.

Pris

Kr. 592,00. Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund:

1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 2.190.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.
Kviknr.: 6683

Kontaktinformation

Tietgen KompetenceCenter, Odense C
Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C
Telefon: 65 45 25 25

Sekretær
Charlotte Birkshøj Friis
Telefon: 65452507
E-mail: chfr@tietgen.dk