GVU er en mulighed for voksne over 25 år, der er eller har været beskæftiget som ufaglærte medarbejdere i mindst 2 år inden for kontor, detail eller handel, og som ønsker at få faglært status.
GVU henvender sig til:
- ikke-faglærte, som ønsker papir på det, de rent faktisk kan
- faglærte, som ønsker at få en uddannelse inden for et andet speciale
- nydanskere med en udenlandsk uddannelse, som ikke er anerkendt i Danmark.
For at gå i gang med en GVU skal du
- være mindst 25 år
- have mindst to års relevant erhvervserfaring
- have forudsætninger svarende til 9. klasse i de fag, som er relevante for uddannelsen.
Din erhvervserfaring skal være relevant i forhold til den uddannelse, du ønsker. Ønsker du fx at blive faglært salgsassistent, skal du have erfaring inden for detailområdet.