Når du bruger 25 timer om ugen på at lære at læse og skrive, bliver dit liv anderledes. Du bliver gladere. Du får flere muligheder – nyt job, en uddannelse, højtlæsning for dine børn, skrive en indkøbsseddel, læse menukort og … Du får en større selvtillid og bliver gladere.
Det er, hvad flere kursister på Ordskolen har oplevet, og som flere af dem fortæller om i små film.
Mød bl.a. Børge og Charlotte, som i filmen fortæller, hvordan Ordskolen har ændret deres liv.
De har valgt at bruge deres ledighed til at ændre deres liv. Da de startede, havde de problemer med læsning og skrivning. Måske startede de med at lære alfabetet. Måske startede de på 3. klasses niveau. Måske klarede de sig egentlig meget godt i det daglige. Men de havde det til fælles, at de ikke kunne gøre det, de ville: Læse og skrive.
Så de besluttede sig for at bruge deres ledighedsperiode til at gå på Ordskolen. Et tilbud til ordblinde 25 timer om ugen. Det er gratis for både dig og Jobcenteret. Ordskolen er en del af din jobplan og skal aftales med din sagsbehandler. Du skal være ordblind, fyldt 16 år og færdig med 9. klasse. Inden du starter, skal du til en visitationstest, der bruges til at lægge en personlig undervisningsplan for dig.
Undervisningen foregår på små hold (3-6 personer) på TietgenSkolen i Odense. Det er tanken at starte hold op i Nyborg og Middelfart.
Se de små film direkte på YouTube eller scan QR-koden og se film:

Hvis du har lyst til at gøre noget ved din ordblindhed, så ring til:
Sekretær
Marlene Amtrup
Telefon: 65 45 25 04
E-mail: maam@tietgen.dk
Projektleder
Britt Toxværd-Larsen
Telefon: 65 45 25 23
E-mail: brit@tietgen.dk