GVU er for dig, der har mindst 2 års relevant arbejdserfaring inden for det fagområde, som du gerne vil have et uddannelsesbevis inden for.
GVU kan imidlertid også planlægges således, at du arbejder hen i mod at få 2 års relevant arbejdserfaring, måske fra forskellige virksomheder / afdelinger, og måske har du allerede arbejdet med nogle af opgaverne inden for området.
Det kan tænkes, at muligheden for at gå i lære med en 2 årig uddannelseskontrakt ikke er til stede, men i stedet for bliver du tilbudt at arbejde som ufaglært, og det er i den situation, at GVU kan bruges som en fleksibel vej til faglært status.
Du kan få udarbejdet en GVU uddannelsesplan inden for følgende områder:
• kontorassistent med specialet administration
• kontorassistent med specialet offentlig administration
• kontorassistent med specialet lægesekretær
• kontorassistent med specialet økonomi
• kontorassistent med specialet revision
• salgsassistent med specialet tekstil
• salgsassistent uden profil
Hvis du ønsker at finde ud af, om GVU er noget for dig, kan du tilmelde dig et af de informationsmøder, som vi afholder hver anden torsdag fra 9 - 11.
Her kan du også få mere at vide om Tietgen KompetenceCenters kursusudbud, og du kan få svar på dine spørgsmål om voksen- og efteruddannelse.
Næste møde er 10. november 2011.
>> vejlednings- & informationsmøder