Det bliver med en spændende start, hvor de studerende skal op og flyve i de højere luftlag med faget Organisation, metode og videnskabsteori.
I dette fag er der to væsentlige fagområder.
- Du lærer om Organisationer, deres forandring og udvikling, beslutningsteori, ledelse, læring og kommunikation. Elementer, der netop kan gøre en forskel i denne foranderlige verden, hvor man bliver nødt til at være nytænkende og kunne motivere sig selv og sine omgivelser til at gøre en forskel.
- Det andet område er videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode, som er meget vigtige områder at have grundigt indblik i, når du skal skrive projekter og hovedopgaver.
På diplomuddannelsen stilles der relativt høje krav til udformningen og kvaliteten af opgaver og projekter. Netop at kunne komme op på et teoretisk højt niveau suppleret med det praksisnære fra arbejdspladsen/tidligere arbejdspladser gør, at denne uddannelse, kan skabe en forandring for dig og din arbejdsplads med det samme.
Uddannelsen kan tages fortløbende eller som enkeltmoduler. Styrken er, at man på en forholdsvis kort periode kommer i dybden med et fag, hvor læringen kan bruges med det samme.
Vi har valgt at have undervisning om dagen, da vi vurderer, at udbyttet er størst, når man kommer frisk til undervisning. Det første fag kører om fredagen og enkelte fredage og lørdage.
>> Få alle info om diplomuddannelsen i international handel
Du kan også kontakte uddannelsesleder, Lars G. Schou, på 29 12 76 75.