Webdesigner
Webdesigner er en uddannelse for dig, der ønsker at arbejde professionelt med virksomhedens webrelaterede opgaver.
Du har et ønske om at styrke dine færdigheder inden for planlægning og konstruktion af hjemmesider samt håndtering af billeder.
Du lærer at opbygge en hjemmeside fra A til Z. Du arbejder med multimedieprogrammer, redigerer billeder til web og introduceres til webkommunikation.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til alle, der har brug for at kunne arbejde praktisk med virksomhedens hjemmeside og med billedbehandling, herunder grafisk design.
Du arbejder måske i en informations-, kommunikations- eller marketingafdeling og ønsker en større viden om de værktøjer og muligheder, du har til rådighed, når du skal løse opgaver inden for web og grafisk design.
Eller måske er du ledig og har det som mål at udvikle dine kompetencer, så du kan søge et job som webmedarbejder.
Forudsætninger
Det vil være en fordel for dig, hvis du kan anvende en pc på brugerniveau, lige som vi anbefaler, at du er fortrolig med filhåndtering - men der er ingen formelle krav til dine forudsætninger.
Indhold
Uddannelsen er delt i fire moduler:
- Grundlæggende webdesign
- Videregående webdesign
- Webkommunikation
- Webgrafik
>> Se indhold i detaljer
Varighed
Hele forløbet strækker sig over 24 dage. Du har mulighed for at tilmelde dig hele kursusforløbet eller udvælge netop de moduler, du har brug for.
Praktiske oplysninger
Skolen stiller pc, programmer og kursusmaterialer til rådighed under kursusforløbet. En del af materialerne kan købes på skolen.
Tilmelding
Ønsker du at deltage i hele forløbet, tilmelder du dig online nedenfor.
Ønsker du at deltage i udvalgte moduler, hvor du har specifikt behov for at få opgraderet dine kompetencer, tilmelder du dig de ønskede moduler enkeltvist
>> Tilmelding til enkelte fagmoduler.
Kursuspris
Dette kursus er delvist offentligt finansieret og målrettet AMU-målgruppen (ufaglærte og kortuddannede med en uddannelse til og med erhvervs-uddannelsesniveau). Kursusprisen er derfor afhængig af din uddannelses- & beskæftigelsesbaggrund - se nedenfor.
Pris
Kr. 3.660,00.
1) Er du i AMU-målgruppen og i job, gælder ovennævnte pris.
2) Er du uden for AMU-målgruppen og i job, er kursusprisen kr. 13.264,70.
3) Er du ledig, kontakt kursussekretæren for info om regelsæt og papirgang.