I dette kursusforløb arbejder du med din egen nuværende eller kommende virksomhed som udgangspunkt. Dvs. du lærer med din egen virksomhed som ”case” og med de fag, som netop du har behov for.
Alt afhængig af de moduler, du vælger, får du indblik i følgende områder:
placering af resultat- og balancekonti - bilagsbehandling - kasserapport - registreringsmetoder - periodisk beregning og registrering - daglig registrering i et økonomistyringsprogram - kontering af køb, salg, drift af biler og ejendom - kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov- konteringsinstrukser - resultatbudgettering - likviditets- og balancebudgettering - likviditetsstyring - indkomstopgørelse & skatteberegning for erhvervsdrivende personer - beregning af skattemæssige afskrivninger.
Regnskab modul 1
AMU-mål: 45965 Placering af resultat- og balancekonti
AMU-mål: 45966 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport
Du lærer at skelne mellem resultat- og balancekonti og anvende en overskuelig kontoplan til bogføring af de daglige bilag i en handelsvirksomhed. Derudover lærer du at bogføre dagligt forekommende bilag i finansbogholderiet ved køb, salg og omkostninger samt udarbejde kasserapport både manuelt og i et økonomistyringsprogram. Du får kendskab til momsregler samt registrering og afslutning af momsregnskabet.
Regnskab modul 2
AMU-mål: 45967 Registreringsmetoder ved virksomhedens drift
AMU-mål: 45968 Anvendelse af periodisk beregning og registrering
AMU-mål: 45969 Daglig registrering i et økonomistyringsprogram
Du lærer at kontere og bogføre virksomhedens bilag på køb, salg, fragt, rabatter og renter. Desuden lærer du at bogføre løn og afregning til SKAT, afskrivninger og salg af inventar såvel manuelt som i et økonomistyringspro-gram. Endvidere arbejder du med beregning og bogføring af afskrivninger. På salg af inventar lærer du at foretage beregning af tab eller fortjeneste samt bogføre de heraf afledte poster.
Regnskab modul 3
AMU-mål: 45960 Kontering af køb, salg, drift af biler og ejendom
AMU-mål: 45962 Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov
AMU-mål: 45963 Konteringsinstrukser
Du lærer at bogføre køb og salg af biler samt bilers driftsomkostninger, bogføring af anskaffelse af fast ejendom samt ejendommens driftsudgifter, anvendelse af både funktionsopdelt og artsopdelt kontoplan. Du får kendskab til opstilling af kontoplaner i forhold til virksomhedens rapporteringsbehov. Du bogfører og foretager tilpasning af konteringsinstrukser såvel manuelt som i et økonomi-styringsprogram.
Regnskab modul 8
AMU-mål: 45971 Resultatbudgettering
AMU-mål: 45973 Likviditets- og balancebudgettering
AMU-mål: 45959 Likviditetsstyring
Resultatbudgettet, herunder foretager du udarbejdelse af aktivitetsbudgetter og kapacitetsbudgetter. Gennem budgetteringsprocessen lærer du at vurdere, hvilken effekt ændringer i budgetforudsætningerne vil få på resultat.
Du arbejder likviditetsbudgettet og efterfølgende balancebudget, og du kan gennem budgetteringsprocessen vurdere, hvilken effekt ændringer i budgetforudsætningerne vil få på likviditeten.
Du kan selvstændigt varetage forekommende opgaver i et finansbogholderi med fokus på virksomhedens likviditetsstyring. Du kan arbejde med fremskaffelse af kapital på så gunstige vilkår som muligt og sikring af, at de likvide midler anvendes hensigtsmæssigt. Du kan ligeledes optimere virksomhedens kreditpolitik, betalingsvilkår, finansielle ud- og indbetalinger mv. samt afdække fremtidige kapitalbehov og anvende økonomiske nøgletal og analyser i likviditetsstyringen.
Indkomst & skat for erhvervsdrivende
AMU-mål: 44315 Indkomstopgørelse & skatteberegning for erhvervsdrivende personer.
Du lærer at beregne skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler, skelne mellem fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede driftsomkostninger og vurdere om reklame- og repræsentationsomkostninger er henholdsvis omfattet af fuld eller begrænset skattemæssig fradragsret
Du lærer udarbejde beslutningsgrundlaget for valget mellem indkomstopgørelsesmodeller for selvstændige erhvervsdrivende personer
Du lærer at opgøre virksomhedens skattemæssige resultat efter personskatteloven, virksomhedsskatteloven og kapitalafkastningens regler.
Anvendelse af skattemæssige afskrivninger
AMU-mål: 44322 Beregning af skattemæssige afskrivninger.
Du får indsigt i og kan, i henhold til gældende lovgivning, fortage beregninger af skattemæssige afskrivninger, genvundne afskrivninger og forskudsafskrivninger. F.eks. saldoafskrivning på driftsmidler og i den forbindelse forlods afskrivning, indtægtsførsel af negativ saldo mm. Beregning af afskrivninger på driftsmidler (blandet bil), bygningsafskrivninger herunder afskrivninger på fabriksejendomme og blandet bygninger og beregning af afskrivninger på særlige installationer samt beregning af afskrivninger på goodwill
Det samlede kursusforløb strækker sig over 16 aftener.
Pris
Prisen er afhængig af dit uddannelsesniveau og af hvilke moduler, du vælger.