Assistent til Tietgen Handelsgymnasium 

Handelsgymnasiet på TietgenSkolen søger pr. 1. marts 2012 en assistent på fuld tid. Du får ansvaret for optagelse af vore nye elever, optagelsesprøver og ansvaret for alle 1. g'ere på HHX.

Derudover er ansvarsområdet bogadministrationen. Herunder bøger (såvel papir- som e- og i- bøger) til elever og lærere, orden på bogdepotet og de få almindelige ud- og indlån på det lille bibliotek, som handelsgymnasiet råder over.

 

Dine kvalifikationer:

  • Du har en kontormæssig uddannelse
  • Er fortrolig med Microsoft Office pakken
  • Er fortrolig med EASY-A
  • Er serviceminded og ansvarsbevidst
  • Er god til at arbejde selvstændigt, planlægge og koordinere arbejdsopgaver
  • Er disciplineret, har logistisk sans og arbejder med struktur
  • Er udadvendt og har lyst til at kommunikere med andre
  • Skal kunne lide at servicere vores unge elever
  • Men allervigtigst er, at du gerne vil lære og kan træffe selvstændige beslutninger.

 

 Vi tilbyder:

  • En stor berøringsflade (elever, lærere m.v.)
  • Et uformelt og godt arbejdsklima
  • En afvekslende hverdag med spændende og selvstændige arbejdsopgaver.

 

Løn og ansættelsesforhold:

Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK-STAT.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold, til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos overassistent Claus Pedersen på e-mail clpe@tietgen.dk eller på telefon 6545 2215.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Claus Pedersen på e-mail clpe@tietgen.dk senest d. 20. januar 2012.

 


6. januar 2012
Kviknummer: 6937