På HG og HHX kan du søge Statens Uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.
Du kan få SU fra kvartalet efter din 18 års fødselsdag.
På SU's website finder du alle de aktuelle oplysninger og regler vedrørende SU.
Grundbøger låner du gratis af skolen. Men du skal regne med at betale omkring 500 kr. for arbejdshæfter, disketter, fotokopier o.l. Beløbet kan blive noget højere, hvis du også skal købe ordbøger og lommeregner.
Ud over grundbøgerne kan du gratis låne bøger og tidsskrifter på skolens bibliotek.