Ny festtradition fik flyvende start: NKH BALLROOM!  

  

I smukt og strålende solskin tirsdag aften den 12. maj 2009 kørte en ny
festtradition ”over scenen” på Nyborg-Kerteminde Handelsskole.
Fornyelsen kalder handelsskolen selv for NKH BALLROOM og den skal på
festlig vis markere sidste skoledag for årets afgangsklasser på handelsskolens ungdomsuddannelser.

Programmet for den første udgave af NKH BALLROOM var:

1. Elevernes ankomst til skolen i festskrud, specialkøretøjer m.v.
    (kl. 18.00 – 18.35)

Skolens personale og elevernes forældre m.fl. dannede velkomstkomité.
Flag og rød løber ventede årets NKH dimittender.

2. Herefter var skolen vært ved en uformel reception i skolens kantine,
    ”Grotten”, hvor afgangselevernes forældre var specielt indbudt
    (kl. 18.40 – 19.00)

3. Efter receptionen dansede afgangseleverne lanciers med forældrene som
    publikum. (kl. 19.00 – 19.20).

Her sluttede festen for forældrene, mens afgangseleverne og skolens personale gik til bords til efterfølgende gallamiddag.

Ca. 55 elever forventes i år at dimittere fra ungdomsuddannelserne på handelsskolen i Nyborg. Dimissionsdagen med overrækkelse af eksamensbeviser er lørdag den 27. juni 2009.