Ligesom hh3i havde hh3h, afsætningsklassen, også valgt et sydeuropæisk studierejsemål.
Portugal, nærmere bestemt hovedstaden Lissabon, anbefalede sig allerede for to år siden varmt til en gentagelse, så der var en vis rejselogik i, at hh3h også ville prøve millionbyen, der ligger smukt ved TEJO-floden, af i et 6 dages intensivt studierejseprogram.
De største begivenheder på Lissabon-turen 2011 var i korte overskrifter:
- Historisk byrundtur med besøg på den højt knejsende borg Castelo de Sao Jorge,
Sé katedralen, udsigtstårnet Elevador da Glória, m.v.
- Besøg på Universitet Nova og et bestilt foredrag om globaliseringens samfundsmæssige betydning for EU-landet Portugal
- Besøg på det kæmpe store område i Lissabon, hvor verdensudstillingen EXPO ’1998 fandt sted
- Besøg og foredrag på DYRUP’s malingfabrik i Lissabon
- Besøg i Belem, hvor de store søfartsrejser under bl.a. Vasco da Gamas ledelse, udgik fra for mere end 600 år siden, og hvor ikke mindst det velbevarede og imponerende store kloster Mosteiro dos Jerónimos er en publikumsmagnet
- En dag i bjergene – togtur til Sintra, omkring 35 kilometer nordvest for Lissabon, med besøg på det tidligere kongepalads Pena med en uovertruffen udsigt ud over bjerge, marker, maleriske landsbyer m.v.