I forbindelse med Det Erhvervsøkonomiske Områdes 2. del besøgte hh1-klasserne den store internationale modemesse i København, CIFF, fredag
den 3. februar 2012. Det nye HGV-hold var også med på modemesseturen.
Vejrudsigten var i dagene op til CIFF-turen fyldt med prognoser om kraftigt snevejr og glat føre, men alle bekymringer blev fejet af vejen tidlig fredag morgen, hvor solen skinnede fra en smuk, frostklar himmel.
CIFF-messen, der regnes for den største fagmesse for indkøbere, butiksdrivende m.fl. i tøj-/modebranchen, havde igen samlet udstillere fra hele verden, der eksponerede alt fra den internationale modetrend. Eleverne skulle på messen udvælge en dansk udstiller/virksomhed og analysere den i forhold til afsætning, vø og matematik. En surprise-effekt på CIFF-besøget var kronprinsesse Mary's ankomst på CIFF-messen, der faldt sammen med det store Trendshow, der løb over scenen kl. 12.00.
CIFF-turen var både fagligt og socialt "et hit", så det er helt sikkert ikke sidste gang, NKH-elever og deres lærere indtager den danske og internationale modebranches store scene i Bella Center, København.