Filmfestival på hg1 - igen en succés! 


I ugen op til påskeferien har eleverne i hg1-klasserne arbejdet med filmproduktion og filmfestival. Idéen med en filmfestival på hg 1. år blev prøvet af sidste år - med stor succés. Så derfor lå det i kortene, at vi også
i år skulle filme og præsentere det  hele i en FILMFESTIVAL-AFTEN med indbudte gæster (forældre, venner m.fl.). I et fyldt Auditorium torsdag aften den 2. april 2009 blev resultatet af filmugen præsenteret fra scenen.
Ronnie og Katrine fra hg1-108 var veloplagte værter, og de førte publikum i salen godt igennem filmprogrammet, der omfattede 7 film i forskellige filmgenrer - lige fra musikvideo og dokumentarfilm til reklamefilm.

Publikum kunne stemme på 4 vinderkategorier: bedste mandlige skuespiller, bedste kvindelige skuespiller, bedste film og sjoveste film.