"EU - rundt om væsenet" - 2 intensive temadage! 

I lighed med tidligere år har vi afholdt temadage for hele skolen. Torsdag den 11. november og fredag den 12. november 2010 stillede vi skarpt på et kolossalt stort og meget komplekst emne: institutionen EU. Der var ikke på forhånd en facitliste til de 2 temadage, så det var meget proces og elevernes nysgerrighed for udvalgte emneaspekter af det "Store emne", der var drivkraften.

Temadag 1 var diverse indlæg med indbudte gæster fra Enterprise Europe Network, EU-Repræsentationen, København m.fl., der i forskellige synsvinkler og temaer belyste EU-temaet.
I fokus var bl.a. "EU i et historisk overblik - fremtidige udfordringsfelter", "Rejseoplevelser i et andet EU-land gennem EU-støttede rejseprogrammer", Europas forandring fra industrisamfund til videnssamfund, o.a.

Temadag 2 var "Hands on"/Workshop, hvor eleverne kunne gribe forskellige EU-emner og gå i dybden med det. Fredag morgen startede med en lokal EU-valghandling, hvor eleverne skulle tage stilling til 2 centrale spørgsmål omkring EU's fortsatte udvidelse, og nationalt medlemskab med forbehold.