Handelsskolens Grundforløb for voksne 

Nyborg-Kerteminde Handelsskole udbyder et kort, intensivt forløb (1 år eller 1 ½ år) for dig med erfaring fra andre uddannelser eller praktisk arbejdserfaring.

Næste voksenhold starter august 2012. Bemærk: Du kan også gå som enkeltfagskursist!

Dit mål:

Du har erfaring fra andre uddannelser eller praktisk arbejdserfaring. Du vil gerne have en faglig uddannelse inden for kontor, handel eller detail. Du vil gerne have papir på det, du kan. Du vil sikre dig et godt job i fremtiden og udvide dine faglige kompetencer. Du vil gerne udvikle dig personligt. På 1 (eller 1½) år får du kompetencer, som svarer til et almindeligt 2-årigt HG-forløb. Som uddannet har du mange muligheder. Erhvervslivet lægger mere og mere vægt på også at have modne og erfarne medarbejdere.

Hvordan arbejder vi?

Den samlede uddannelse varer 3 (eller 3½) år og består af en skoledel (HG) og en praktikdel (elevtiden). Nogle af fagene kender du fra din skoletid, mens andre er nye og erhvervsrettede. Undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolens 9. klasse. Du kommer til at gå på hold med andre voksne. Du får ca. 28 timer om ugen på skolen. Du må påregne en del hjemmearbejde.

Arbejdsbyrden kan variere i perioder med f.eks. projektarbejde o.l.

 

Studievejledningen

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om optagelse, studiet eller ...