Lidt om organisationen
Tietgen Handelsgymnasium er en del af en større organisation, som hedder TietgenSkolen. Ud over handelsgymnasiet, der ligger i den vestlige
del af Odense, har TietgenSkolen fire andre afdelinger i Odense og i Nyborg.
For hele TietgenSkolen er nedsat en bestyrelse med repræsentanter udpeget af Fynsk Erhverv, HK Midt, Odense Kommune, service-/administrative medarbejdere, lærere, elever samt TietgenSkolens bestyrelse.
Skolen er en selvejende institution, og bestyrelsen kan derfor sammenlignes med en bestyrelse fra private virksomheder.
Lidt om navnet
TietgenSkolen er opkaldt efter finansmanden og odenseaneren C. F. Tietgen (1829-1901), en af dansk erhvervslivs mest innovative, handlekraftige og internationalt orienterede ledere gennem tiderne. Ved handelsgymnasiets hovedindgang, står en statue af C. F. Tietgen og ved gæstekantinen er opstillet en buste, som hvert år kranses i forbindelse med 3. g'ernes gallafest.
TietgenSkolen har eksisteret i sin nuværende form siden 1954 efter en fusion mellem tre handelsskoler i Odense. Skolens logo udgøres af navnet TietgenSkolen med underteksten Tietgen Business College. På globen i centrum ses Merkur, romernes gud for handel.