Tietgen Handelsgymnasium modtog i dag et brev med trussel om skoleskyderi.
Politiet blev straks tilkaldt, og første patruljevogn var på skolen kort tid efter.
De elever og medarbejdere, der allerede var mødt, blev evakueret via varsling med skolens højttaleranlæg, og de elever, der ankom til skolen kort efter kl. 8, fik ikke adgang, da politiet straks afspærrede huset. Alt foregik i ro og orden.
Politiet rykkede derefter ind og gennemsøgte skolen, men fandt intet.
Sidst på formiddagen forlod politiet stedet og afspærringen blev ophævet. Politiet vil de kommende dage patruljere ved skolen.
Tietgen Handelsgymnasium har igen i morgen normal undervisning og vil følge politiets anbefalinger i forhold til opmærksomhed vedr. truslen.