Engagement, hygge og sammenhold var resultatet, da festudvalget og elevrådet på Tietgen Handelsgymnasium sammen havde arrangeret det 44. Superbowl direkte fra Miami. Med 100 tilmeldinger og en lang planlægningsproces, blev aftenen en kæmpe succes.
Ægte amerikansk stemning
12 elever fra de to organisationer mødte et par timer før gæsterne for at lave mad og gøre det hele klar. Der var stillet 3 playstation 3’ere op, med hver i sær NFL Madden kørende, for at bringe stemningen op til superbowl helt i kog. Med Bruce Springsteen i baggrunden og Budweissere i baren, skabte det en ægte amerikansk stemning. Menuen stod på burgere og en masse friturestegte kyllinger, pommes fritter, chili-cheese tops, løgringe m.m. Som dessert var det fantastiske nachos med salsa, ost og dressing.
Hygge og stemning i top
Da gæsterne ankom, fik de hver især et armbånd, som viste hvilket hold de holdt med i nattens kamp mellem Colts og Saints.
Omkring klokken 22 var alle de sultne deltagere klar til at sætte tænderne i de lækre burgere. Efter maden var stemningen allerede så høj, at de planlagte quizz’er blev droppet. I stedet kom der voldsomt gang i bordfodbold, airhockey og pool. I salen var der boldkast og nogle forsøgte også at spille amerikansk fodbold derinde.
Hvem vinder: Colts eller Saints?
Præcis kl.00.28 gik det løs, og allerede efter få minutter, blev der skabt oppositioner mellem deltagerne, som var Colts og Saints. Dog var de fleste fans af Saints.
Under kampen var der dessert, kaffe eller budweisere i baren. Det var en tæt kamp, og under det ’touchdown’ der blev det afgørende, gik projektoren ud, fordi en elev kom til at røre ved stikkontakten. Der var meget forvirring i salen, og mange prøvede at lytte efter hvad kommentatorerne sagde. Nogle Colts fans råbte ’’yeah!’’, fordi kommentatorerne råbte ’touchdown’. Men lige da projektoren blev tændt igen, så man, at det var en Saints spiller, som havde fået fat i bolden og løbet ’dusins af yards’ mod hans touchdownfelt, og alle Saints fansene jublede! Omkring 03.30 tiden, afgjorde Saints kampen og herefter var sengene klar.
Eleverne sov på skolen
Man kunne vælge at sove i klasserne eller på balkonen. Nogle valgte at gå i seng med det samme, andre hyggede sig, og nogle blev kun oppe for at få morgenmad kl.05.
Træthed var kendetegnet kl.08.15, det blev en hård dag for mange, og kun få tog hjem.
Resultatet af aftenen og natten var en succes.
John Nymark Jensen, klasse 103, medlem af elevrådet