Rasmus Tantholdt indledte foredraget med at fortælle dugfriske erindringer om den netop overståede udsending til Syrien. Han fortalte bl.a., at det var den mest risikable mission, han hidtil har været på. Fortællingerne om, hvordan han sammen med sin kameramand måtte løbe 1 km gennem ingenmandsland, for at komme i delvis sikkerhed i Syrien, vagte stor opmærksomhed fra eleverne.
Gennem foredraget viste Rasmus Tantholdt løbende tv-indslag – et så nyt, at han ikke selv havde set det – og fortalte efterfølgende historien bag.
Der blev ikke sået tvivl omkring, hvorvidt Rasmus Tantholdt er følelsesmæssigt er berørt af sit arbejde, da han snakkede om dilemmaet, om hvorvidt han skal hjælpe de mange sårede eller fokusere på at producere fjernsyn.
Hans mange historier fra diverse krigsområder fik eleverne til slutningsvis at stille mange gode og kvalificerede spørgsmål.
Af: Martin Skovly og Morten Bertelsen