Innovationseleverne gjorde det igen! 

Onsdag d. 30. november 2011 løb YE-virksomheden ClevelLight med sejren ved messen på Svendborg Erhvervsskole.

YE-virksomheden ClevelLight (Clevel = clever + level) var på podiet hele 5 gange, da de løb med såvel den samlede 1. plads som hele 4 ud af 5 kategorier ved messen på Svendborg Erhvervsskole.

ClevelLight, hvis produkt er en intelligent pære, består af:
Sunekær, Simone, Christopher Rasmussen, Benjamin, Kaspar og Kathrine fra hh205-11

Virksomheden Allergy App fik en samlet 3. plads.

Allergy App har udviklet en app til hjælp for allergikere, udgøres af:
Sebastian, Mathias Frydensbjerg, Rune og Emil Trazcyk fra hh205-11

Her fortæller Simone fra ClevelLight om dagen:

"Messen i Svendborg var en god start for vores deltagelse i Young Enterprise. Det var en indbringende dag, hvor vi efterhånden blev bedre og bedre til at præsentere vores produkt. Der var mange flotte stande og gode idéer, men vi vandt fire ud af fem kategorier, hvilket vi var utroligt stolte af! Derudover indtog vi førstepladsen samlet set og er nu videre til næste salgsmesse, der afholdes i Rosengårdscentret den 9. februar 2012. Det ser vi meget frem til og med i bagagen har vi nu yderligere 5.000 kr. til  udarbejdelse af prototype mv. Det var en rigtig fed følelse at vinde så mange gange, samt at vide det ikke kun er os, der ser en fremtid i vores produkt. Så alt i alt en kanon god dag!"

 


5. december 2011

ClevelLight