249 studenter kunne i lørdags afslutte tre års hårdt arbejde med dimissionsfest og efterfølgende lastbiltur.
Årets gæstetaler var chefredeaktør på Fyens Stiftstidende Per Westergård. Han opfordrede dimittenderne til at rejse ud i verden og hente inspiration og bringe ny viden med hjem.
Direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Jensen, uddelte legater til de tre elever med de højeste gennemsnit:
Kristian Vandel Nørgaard - 12,1
Anne Sophie Nørgaard Kalhauge - 11,3
Katja Nathalia Hammersholt Sørensen - 11,0
Efter uddelingen af beviser samledes alle de fremmødte til et glas vin inden de glade studenter blev sendt afsted i lastbil.