Åbent Hus 2013 på hhx slog alle rekorder 

Lørdag d. 26. januar 2013 holdt Tietgen Handelsgymnasium Åbent Hus. Hele 850 besøgende kiggede forbi.

Lærere, studievejledere og elever stod klar til at tage imod og svare på spørgsmål fra de mange fremmødte.

De kommende elever blev placeret på amfitrappen, mens forældrene tog plads i salen. Efter en kort fælles velkomst af rektor Gitte Bargholt, blev dørene mellem de to rum lukket. I salen hørte forældrene studievejleder Ruth fortælle om uddannelsen, i mens elevrådet talte om studiemiljø på trappen.

Efterfølgende var der mulighed for at besøge de mange flotte stande og få en snak med elever og lærere.

Hvis du ikke nåede at få en brochure fra de forskellige studieretninger, kan du hente den her:

 Økonomi

 Innovation

 Marketing

 International


28. januar 2013