Brænder du for Cool Business?
Drømmer du om en karriere, hvor du er ansvarlig for økonomien i en stor virksomhed - også selvom en finanskrise kradser? Er du dygtig til at tjene penge? Kan du styre et regnskab?
Måske er økonomilinjen noget for dig?
Nyt, spændende og udfordrende
Økonomilinjen opleves af mange nye elever som et helt nyt fagområde. Men gør det noget? Ind imellem kan det være både sjovt og udfordrende at starte på en frisk. På økonomilinjen får du en bred viden om, hvordan en virksomhed træffer sine økonomiske beslutninger, hvordan der lægges økonomiske strategier, og hvordan der investeres.
Undervisningen veksler mellem teori og praksis - du finder hurtigt ud af, at din teoretiske viden om økonomi er noget, der også batter i virkeligheden. I løbet af uddannelsens tre år kommer du på flere studieture til økonomiske brændpunkter i Danmark og i udlandet.
Karriereveje
Økonomilinjen giver dig et optimalt afsæt til videregående uddannelser og job i erhvervslivet. Måske får du mod på at læse jura- eller økonomi på et af landets universiteter, handelshøjskoler eller erhvervsakademier? Eller måske finder du af, at du vil bruge økonomilinjen til at søge en læreplads i et pengeinstitut, et ejendomsmæglerfirma eller en revisionsvirksomhed?
En sikker investering i en spændende fremtid
"Økonomilinjen handler ikke bare om en enkelt virksomheds økonomi. Det handler også om samfundets økonomi. Vi beskæftiger os på den måde med økonomi på flere planer, fordi det giver den dybeste forståelse for, hvad økonomi i grunden er for noget. Økonomi er nemlig et langt bredere fagområde, end de fleste umiddelbart tror. Det er det, der gør økonomi så interessant, synes jeg.
"Elever, der i forvejen har interesse for økonomi og samfundsforhold, klarer sig typisk rigtig godt på Tietgen Handelsgymnasium. Samtidig giver økonomilinjen den enkelte elev mulighed for en frisk start - økonomilinjen er nemlig noget nyt for alle elever. Men der kræves motivation – har man til gengæld dén, kan økonomilinjen føre til mange forskellige karrierevalg!"
Anders Rex, underviser på økonomilinjen