Studiestart-info 

Velkommen til GS
Denne side indeholder en række nyttige oplysninger for dig, der skal være studerende på GS på Tietgen Handelsgymnasium:

Skema
Dit skema udleveres ved studiestart via Elevplan. Der kan forekomme skemaændringer i løbet af semesteret. 
  
Bøger
Afdelingen stiller gratis lærebøger til din rådighed. Det er dine faglærere, der har udvalgt de titler, du skal bruge i undervisningen. Lærebøgerne skal være forsynet med navn. Ved skoleårets afslutning skal bøgerne afleveres. For ikke afleverede bøger udskriver afdelingen en regning. Derudover skal du selv købe regnemaskine, ordbøger, løsningshæfter m.v. 
 
IT
Det forventes at du som studerende har din egen bærbare computer, og at den medbringes i hverdagen i det omfang det er nødvendigt.
     
E-mail
Alle studerende får deres egen e-mail adresse og det forventes, at alle du checker din e-mail mindst en gang om dagen. Du bedes lave viderestilling til den mailadresse, du oftest bruger, hvis det ikke er den, du får tildelt af os.
 

Betaling af print
Som studerende på GS får du 200 print som startpakke og skal første derefter betale for print fra skolens printere.

Sort/hvid print koster 0,35 kr. pr print. Farveprint koster 1,00 kr. pr print. Indbetaling til printkontoen sker på kontoret. Minimum indbetaling er 10 kroner. Indbetalte beløb betales ikke tilbage. 

Fotokopiering
Der er opstillet en kopimaskine i kælderen. kontoret sælger kopikort á kr. 35,-. 

Rygepolitik
Der må ikke ryges i bygningen eller ved hovedindgangen! Rygere henvises til rygeskurerne.