Adgangskrav og optagelse 

Du kan blive optaget på GS, hvis du har en gymnasial uddannelse, men mangler fag på bestemte niveauer for at kunne søge optagelse på en videregående uddannelse. Faget/niveauet skal være et krav på den uddannelse, du søger optagelse på. Du kan supplere i fag på samme niveau, hvis formålet er at opfylde et karakterkrav i faget.

Der starter forløb to gange om året, et i august og et i januar.

Ansøgningsfristerne er:

  • 15. august for hold, der begynder i august
  • 1. december for hold, der begynder i januar

Du kan læse om GS på http://www.odensekatedralskole.dk/gs.htm, hvor du også kan downloade et ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet skal sendes til Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense C.

Du skal huske at udfylde punkt 4 i skemaet - kontakt evt. vores studievejledere på tlf. 65 45 22 24.