Oplevelsestur til København 

 

HG1’erne var inden påske på studietur til København for at opleve byen som kulturby og for at få en god social tur med hinanden. Der blev hygget på vandrehjemmet og i byen, og klasserne blev rystet godt sammen – igen. 

Det sjove og det faglige

Formålet med studieturen var at HG1-eleverne skulle lære hinanden bedre at kende samtidig med at de skulle afprøve nogle af deres teorier i praksis.

Dekorationseleverne var kreative og lavede flotte plancher over København.

For butikseleverne var turen en afslutning på et profilforløb, og eleverne viste, at de kunne bruge deres teorier fra HG – markedsføring af København til forskellige kulturer.

Turen for kontoreleverne var bygget op omkring samfundsfag, og eleverne skulle udarbejde en opgave om Christiania med fokus på demokrati og kultur.

Det væsentligste for turen var dog, at eleverne skulle lære hinanden endnu bedre at kende, også på tværs af klasserne.

Glyptoteket – ikke så kedeligt endda

Både elever og lærere havde en godt tur og fik mange gode oplevelser med hjem. Selv de mere kulturelle aktiviteter blev godkendt: ”Glyptoteket var faktisk ikke så kedeligt, det var spændende at se noget, som var helt anderledes end det vi ellers har set” siger Mie fra hg108.

Det bedste på turen var dog fritiden på strøget og det sociale på vandrehjemmet, pointerer Maria HG109.