Iværksættere på Tietgen HG vandt igen! 

 

Endnu et ”Europamesterskab” til iværksætterne på Tietgen HG

Igen i år løb Tietgen HG’s iværksættere af med eftertragtet pris på den internationale bane. I år samarbejdede 5 HG 2 iværksætterelever; Christine, Pernille, Line, Christian og Sinan i et meget succesfuldt joint venture med elever fra Norditalien, Sardinien og Bulgarien om at lave interaktiv, bæredygtig turisme.
Gruppen vandt Accenture’s High Potential Award for at lave en fælles hjemmeside, som hvert land havde link til. Kunderne kunne så se hvilke specielle aktiviteter, hver destination kunne tilbyde.

Ideen med projektet blev startet i Finland i september 2010 og efter planlægningen dér, arbejdede man videre hjemme med hvert sit og kommunikerede om den fælles sammensætning af den nu internationale virksomhed. Tietgen HG deltog i den international trade fair i Bratislava og det fælles arbejde blev herefter færdiggjort ved at lave en omfattende forretningsplan, som blev brugt til ”The final report”.

Prisen blev overrakt ved europamesterskaberne i Oslo først i august.

Stort tillykke til InTour dk.


19. september 2011

Den danske afdeling InTour.dk

Fælles indsats

Prisoverrækkelsen