HG205 og HG202 var midt i en hektisk periode med IT baseret fag. Der blev arbejdet hårdt og eleverne brugte rigtig mange timer foran deres skærme. Det var faktisk rigtig hyggeligt, da de havde bærbare med og sad i grupper inde i klasserne.
Underviserne ville dog anderledes og derfor tog vi de 2 klasser med ud i Påske solen. Basket bolden blev fundet frem og larmen fra klasserummet blev til kampråb. Nogle spillede og andre dannede heppekor.
Selvfølgelig vandt den ene klasse, men vi fik alle en kreativ og konstruktiv lektion. Vi var fyldt med energi til at fortsætte med vores IT projekt. Sol, sport og udendørs aktivitet kan med fordel kombineres med faglige fag.